Gennemgribende forandringer

På lang sigt kan kønsbaseret vold kun forebygges med gennemgribende politiske forandringer.

Vold mod kvin­der er et stort sam­fundsmæs­sigt prob­lem. Så jeg kan kun bakke op om Maylis Roßbergs læser­brev i tirs­dags. Jeg er dog nødt til at præ­cis­ere, at Rends­borg ikke har fået et helt nyt krise­cen­ter. Der er tvær­ti­mod tale om en nybygn­ing, der ikke udvider antallet af pladser, men giv­er bedre bolig- og råd­givn­ingsvilkår for de berørte. Til gengæld er både kred­sen Nord­fris­land og Slesvig-Flens­borg i gang med at diskutere mulighed­erne for at oprette nye krise­cen­tre. Det bliv­er en vanske­lig pro­ces at frigøre midler til nye pladser, uden at det går på bekost­ning af de eksis­terende huse, der allerede har trange kår. Jeg vil i den sam­men­hæng også under­strege, at der fak­tisk er et stort netværk af anonyme råd­givn­ingsmu­lighed­er i hele Tyskland.

Men det er helt rigtigt, at der ikke kun er brug for til­gang til akut hjælp. Køns­baseret vold er et struk­turelt sam­fund­sprob­lem, som ikke blot kan tak­les med støtte og råd­givn­ing til ofre. Det er er et spørgsmål om, hvor­dan vi betragter og sikr­er basale men­neskerettighed­er. Der­for er det en tvin­gende nød­vendighed, at Istan­bulkon­ven­tio­nen (Europarådets kon­ven­tion til fore­byggelse og bekæm­pelse af vold mod kvin­der og vold i hjem­met) omsættes på alle sam­fundsmæs­sige niveauer. Og her er der en lang vej igen.

Et krise­cen­ter er en nødløs­ning, der træder til i aller­sid­ste sekund. Ud fra min erfar­ing som pæd­a­gog i krise­cen­tret i Flens­borg ved jeg, at rigtig mange kvin­der udhold­er livs­farlige sit­u­a­tion­er, for­di de er økonomisk afhængige af par­forhold­et. Omsorgsar­be­jde, rengøring og andet kvin­de­domineret arbe­jde er stadigvæk drama­tisk under­be­talt. Og Tysk­lands social- og skat­tesys­tem før­er stadigvæk til en mas­siv forskels­be­han­dling mellem enlige og gifte foræl­dre. Mange berørte kvin­der har for­t­alt mig, at de har stor angst for de store finan­sielle udfor­dringer, livet som alen­emor med­før­er. Andre fortæller om, at de er bange for ophold­sret­slige konsekvenser.

Hjælp og råd­givn­ing er en akut nød­vendighed, og debat om ligestill­ing påkrævet. Men på lang sigt kan køns­baseret vold kun fore­bygges med gen­nem­gribende poli­tiske foran­dringer, der sikr­er alle men­nesker de nød­vendi­ge økonomiske og sociale forud­sæt­ninger til at træffe uafhængige beslutninger.